MATERIALER
Husbingo
I anledning af Legens Dag den 11. juni kan du nu downloade og printe de sjove Husbingo Plader til en sjov leg indendørs for børn og voksne!Der findes både plader efter farver og bogstaver, og til forskellige niveauer, så alle aldre kan være med!
Der er også en blank plade, så I kan udfordre hinanden med plader I selv laver!
Glædelig Legens Dag :-)

NaturBingo
Download og print de populære NaturBingo plader til en hyggelig tur i det fri med familien. Pladerne er blevet opdateret med forårsplader i tre forskellige niveauer (let, mellem og svær), så der er lidt til enhver alder.
Derudover er der temaer som insekter, blomster og fugle samt en plade til en tur i skoven.
Du får i alt 9 færdige plader - samt en plade, du selv kan designe. Så kan I udfordre hinanden med forskellige ting, og børnene kan tegne pladen inden I skal på tur.
Rigtigt god tur ud i det fri!
Diplomer - Børnenes Motionsdag
Skolernes Motionsdag er en fast tradition på mange skoler - og med tiden har traditionen også spredt sig til flere institutioner i hele landet. Mange børn kommer stolte hjem med deres diplomer fra dagen på skolerne - men der har endnu ikke været en udgave til de mange institutioner, der følger traditionen.
Derfor har jeg nu lavet diplomer til børnehaver og vuggestuer til "Børnenes Motionsdag". Her på siden kan du gratis downloade og printe diplomer til Børnenes Motionsdag 2025.
Der er tre udgaver - til børnehaver med og uden runder samt en til vuggestuer.
Jeg arbejder på livet løs på at udgive en masse legemateriale til skoler, børnehaver og private. Men rom blev desværre ikke bygget på én dag - og det gør mit materiale desværre heller ikke!
Indtil materialet er klar, kan jeg anbefale dig at kigge med på min Instagram eller Facebook, hvor jeg løbende deler inspiration til lege og aktiviteter, du kan bruge i hverdagen.
Instagram: Theajuliedk
Facebook: BeMoved by Thea




